• Økonomiske hensyn gør, at medlemmerne nu vil mærke en stigning i kontingentet. 

Dit kontingent stiger

Oprettet: 31.12.2020

Fra 1. januar 2021 stiger fagforeningskontingentet med 25 kroner per måned for fuldtidsmedlemmer. Det sker efter beslutning, truffet af Malerforbundets hovedbestyrelse.

Hvad skal du nu betale?

Stigningen betyder, at fuldtidsmedlemmer fra 1. januar 2021 skal betale 1582 kroner i kontingent (inkl. A-kasse).

Er du fuldtidsmedlem og a-kassemedlem med efterlønsbidrag og gruppelivsforsikring vil beløbet være på 1597 kroner.

Er du fuldtidsmedlem og a-kassemedlem uden efterlønsbidrag men med gruppelivsforsikring vil beløbet være på 1077 kroner.

Kontingentet for elever vil være på 111 kroner og 126 kroner med gruppelivsforsikring.

Er du blot medlem af fagforeningen skal du betale 541 kroner uden gruppelivsforsikring. Med gruppelivsforsikring er beløbet 556.

A-kassemedlemmer skal betale 521 kroner om måneden og 1041 kroner med efterlønsordning.

Økonimiske hensyn

Det er første gang i godt 14 år, at fagforeningskontingentet stiger for Malerforbundets medlemmer. Generelle udgiftsstigninger gør, at Malerforbundets Hovedbestyrelse ser sig nødsaget til at hæve kontingentet, da udgifterne pt. overstiger indtægterne. Der bliver i øjeblikket kigget på eventuelle yderligere besparelser i Malerforbundet.

Udover stigningen i fagforeningskontingentet, vil disse udefra-bestemte reguleringer træde i kraft per 1. januar:

A-kassen stiger med kr. 5 i statsbidrag.

Atp fuldtid kr. 4.

Efterløn kr.6

A-kasse administration vil blive nedsat til kr. 153.

Har du spørgsmål til ovenstående? Kontakt gerne din lokale fagforening.

Development: Hjemmesider.dk